Thunderbird 3
Thunderbird 3 har nu faneblade, bedre søgning og arkivering af mails.
Thunderbird 3 har nu faneblade, bedre søgning og arkivering af mails.
Hvis du synes om fanebladene i Firefox, vil du ligeledes elske fanebladene i Thunderbird. Thunderbird 3 lader dig indlæse meddelelser i hvert deres faneblad, så du hurtigere kan skifte mellem dem.
Søgeresultater vises i et nyt faneblad. Og du kan finjustere din søgning med Thunderbirds filtrerings- og tidslinjeværktøjer, så du nemt kan finde en ønsket meddelelse. Uanset, om det drejer sig om en meddelelse fra i går, fra sidste måned eller om det er en meddelelse, der er flere år gammel.
Du kan tilpasse Thunderbird helt efter dine egne ønsker, uanset om du vil være mere produktiv eller have et sjovere program. Du kan vælge mellem hundredvis af tilføjelser som fx kalenderen Lightning, der kan håndtere dine aftaler, eller Personas, der kan ændre Thunderbirds udseende.
Du kan nu finde og installere tilføjelser direkte fra Thunderbird.
Tidligere uden den nye kontoguide skulle du holde styr på indstillinger for IMAP, SMTP og SSL/TLS. Nu skal du blot angive dit navn, din mailadresse og din adgangskode, og den nye kontoguide vil automatisk finde de rette indstillinger for dig.
Hvis vi ikke har dine kontoindstillinger, kan du i fællesskabets ånd hjælpe os ved at oplyse dem, så vi kan hjælpe andre, der bruger samme mailudbyder.